Fredag aften går Tyskland på banen i Beograd som klart favorithold, men historien begynder ikke med et stort tysk navn eller et lavt odds. Den begynder med tabellen. Holland og Grækenland har begge otte point efter fire kampe, Tyskland fem og Serbien nul. Der er to runder tilbage, og Tyskland skal både hente sin egen gevinst og holde øje med Holland–Grækenland. En tysk sejr her kan bringe holdet tættere på top to, men giver ikke automatisk kvartfinalebillet. Serbien har et andet regnestykke: fire nederlag, en målscore på 3–8 og et akut behov for at vise modstandskraft, ikke bare spille en god halvleg. I det første møde vandt Tyskland 2–0. Det er relevant, men ét opgør fortæller ikke, hvad der sker under helt andre betingelser.

Betingelserne er netop bemærkelsesværdige. UEFA har sanktioneret Serbien med en kamp uden almindeligt publikum efter tilskuerhændelser. Det betyder ikke nødvendigvis totalt tomme tribuner: organiserede grupper af børn kan give liv på et ellers usædvanligt stadion. Det serbiske forbund præciserer den 12. november, at det almindelige publikum ikke har adgang; tribunerne er forbeholdt organiserede grupper af børn under 14 år med ledsagere. Den forskel er vigtig. Hjemmebane er ikke blot græs, rejseafstand og omklædningsrum; det er også rytme, dommerpres, energi efter en tackling og følelsen af, at modstanderen skal overleve et stormløb. Med markant færre almindelige tilskuere er det rimeligt at nedtone én del af Serbiens hjemmefordel. Det er til gengæld ikke rimeligt at kalde den nul: spillerne kender banen, spiller hjemme i deres egen by og kan være motiveret af netop den mærkelige ramme.

Der findes også en konkret fodboldforklaring på, hvorfor Tyskland kan få plads. Serbiens landstræner Veljko Paunović må undvære de karantæneramte Nemanja Maksimović og Saša Lukić. Siden udtagelsen har forbundet også meldt Aleksandar Stanković og Filip Kostić ude med skader, mens Strahinja Pavlovićs status er usikker. Det er flere forskellige tab: midtbanedækning, tempo i genpres, bredde og ro i forsvarskæden. Dušan Tadić, Sergej Milinković-Savić og Lazar Samardžić er blandt de udtagne profiler, som kan give Serbien kvalitet på bolden, men det er ikke det samme som, at de tilsammen løser relationerne uden bold. Hvis Tyskland med Joshua Kimmich, Florian Wirtz og dybe løb kan skabe en fri spiller foran Serbiens forsvar, er det en kamp, hvor pressets første og anden bølge bliver afgørende. Den modsatte risiko er, at Tyskland sender for mange frem og giver Serbien en omstilling direkte mod en nyorganiseret bagkæde.

For Tyskland er der en særlig nuance: Jürgen Klopp udtog oprindeligt 24 spillere og hentede Niclas Füllkrug tilbage. Den 12. november oplyste DFB imidlertid, at Wael Mohya rejser med til Beograd, men ikke er blandt de 23 spillere i kamptruppen. Waldemar Anton er ude, og Ridle Baku er kommet ind. En klassisk nier som Füllkrug kan give et andet svar på en kompakt serbisk blok end eksempelvis Kai Havertz som bevægelig frontspiller, men det er endnu ikke et bekræftet startvalg. Tysklands næste opgave er Holland tre dage senere, så minutter og udskiftninger kan få betydning, uden at vi kan kalde dem kendte på forhånd. Hvad betyder det for et bet? Sandsynligheden for en tysk sejr er højere end for hvert af de to andre 1X2-udfald. Men prisen på favorit er meget lav; den skal stadig være høj nok til både den reelle chance og alt det, modellen ikke måler: landsholdenes korte samling, kampens særlige kulisse, serbiske personskifter, et muligt tidligt mål og en tysk offensiv, der ikke har omsat kvalitet til mange mål i turneringen. Den mest professionelle beslutning kan derfor sagtens være at nyde kampen, lære af kampbilledet og undlade væddemålet.